Montessori-Pædagogik. Hjælp mig med at gøre det selv, tænke selv og at blive mig selv!

Montessori-pædagogik handler om præcis iagttagelse: Hvad er barnets behov? Den lærer barnet, at følge sit eget kompas gennem en kompleks verden omkring det. Den viser barnet, at alting er forbundet og vækker i det en ansvarsfølelse for sine medmennesker og for naturen.ange af de principper, som Maria Montessori udviklede i hendes pædagogiske koncept gælder nu som standard i skandinaviske skoler. Også hos os.

Fabian Hickethier DSG Schulalltag DSC0457 1500 800 sw

De væsentlige pointer

  • Barnet bestemmer selv sin lærings inhold, forløb og tempo.
  • Pædagoger følger og bistår i læringesprocessen.
  • Der læres i blandede aldersgrupper (1. til 3., 4. til 6. og 7. til 9. årgange).
  • Indledninger, friarbejde og fri studietid danner grundlag for læringen.
  • Mange af læringstilbuddene er fagovergribende.
  • Vi lærer på en projekt- og produktorienteret måde.
  • Inden niende klasse, bruger vi ikke talkarakterer. Tilgængæld kaldes eleverne regelmæssigt ind til udviklingssamtaler og vi udvikler fælles udviklingsplaner.
  • Der gives ingen lektier for.
  • Læringen foregår i nøje forberedte omgivelser.
  • Vi lærer ikke kun i men også udenfor skolen.
  • Ansvar er en vigtig del af vores læreplan.

Årgangsovergribende læringsgrupper

Hvert barn lærer i sit eget tempo. For at byde alle elever på et stimulerende læringsmilijø, har vi indrettet årgangsovergribende læringsgrupper: fra 1. til 3. klasse, fra 4. til 6. og fra 7. til 9. klasse respektive. I disse grupper lærer og arbejder eleverne sammen på forskellige vidensniveauer og vænner sig til at hjælpe og spørge hinanden. Dette øger ikke blot de faglige, men også de sociale kompetencer. Kun i 10. klasse forbereder elerverne sig aldershomogent på mellemskolens afgangseksamen (MSA).

At følge det eget kompas

Børnene lærer her på skolen i deres eget tempo. De bestemmer selv hvornår, med hvem og hvordan det vil fordybe sig i hvilket materiale. Vi er klar over, at mennesker er forskellige og hver især kan og må finde deres egen vej. Man kan altid stole på sit eget kompas. Derfor understøtter og ledsager vi børnene så godt vi kan på deres individuelle vej.

For at denne ledsagelse skal fungere, har vi placeret to faste pædaoger i hver læregruppe. De introducerer og giver impulser til læringen og sørger for, at hvert barn finder sin egen vej og tager den. Derefter arbejder eleverne videre med temaerne – både i undervisningstiden og indenfor deres projekter.

Ingen karakterer

Op til niende klasse arbejder vi uden karakterskala. Eleverne lærer, at bedømme sig selv og får desuden detaljeret feedback fra lærerne. To gange om året fører vi lange udviklingssamtaler med hver elev og dennes forældre. Eleverne lægger ud med en selvbedømmelse og diskuterer deres iagttagelser med lærerne. I forbindelse med samtalen får de udleveret en udviklingsplan, der kommeterer deres sociale og faglige kompetencer.

Projekter und Produkter

Læringen på DSG foregår i projekter og er produktorienteret. For os består verden ikke af fag men af sammenhæng, temaer og udfordringer, som vi prøver, at forstå og løse. Enkelte fag og læringsindhold har hos os ingen værdi i sig selv, men tjener til at hjælpe børnene med at “gå på opdagelse i verden.” De skal ikke blot samle og gengive viden, men også lære, at anvende det. Derfor afsluttes projekterne ofte i et konkret produkt – en præsentation, en model, en sang eller et teaterstykke. Eller nogle gange også en prøve.

DSC0700 sml by Fabian Hickethier
Finja, Klasse 789
„Jeg kan lide systemet her på skolen. Det er langt mere åbent, end på andre skoler.“

Eleverne ved DSG lærer i aldersblandede grupper. Vi har regelmæssigt projekter og opgaver i det større skolesamfund.

DSG Schulalltag DSC0281 by Fabian Hickethier
Stefan Sondermann, Klassenlehrer Sekundarstufe
JEDEN TAG GEHE ICH OHNE SORGEN IN DIESE SCHULE.

Ich möchte nicht mit Kollegen in Einrichtungen tauschen, in denen Nettigkeit und Individualität schnell zu einem Problem werden kann.

DSC0076 1500 800 sharp sw
Evelin, 6. Klasse
"Projekte wie unser DSG-Eurovision-Song-Contest sind … riesig! Wir kommen alle zusammen."

Die Gemeinschaft spielt an der Deutsch Skandinavischen Gemeinschaftsschule eine wesentliche Rolle. Bei den täglichen gemeinsamen Mahlzeiten und schulübergreifenden Großprojekten kommen alle zusammen. Wir lernen von- und miteinander.

Ingen lektier

På DSG får eleverne ingen lektier for. Det er vigtigt, at børnene og de unge har tid til deres liv udenfor skolen og vi ser det som vores opgave, at formidle læringsindhooldet indenfor skoletiden selv. Det er den eneste måde, at modvirke, at de store forskelle i børnenes forudsætninger hjemmefra – som f.eks at nogle har forældre med mindre skolegang eller færre sproglige eller faglige kompetencer – føres videre igennem deres skoletid. Det sker, at eleverne arbejder videre på et tema derhjemme, fordi de brænder for det. Det har vi naturligvis intet imod.

Mangfoldige lærepladser

Klasseværelset, gangen, museer, skoven eller lejrskoler – omgivelserne inspirerer læringen.

Rummene på skolen understøtter børnenes og de unges udvikling. I de såkaldte “forberedte omgivelser” på skolen har de mulighed for at finde de materialer, steder og positioner, der egner sig bedst til deres læring. Vi har enkeltborde, fællesborde, en sofa og måtter på gulvet. Også gangene er steder, hvor der kan læres.

Vi ser os selv og eleverne som “opdagelsesrejsende i verden.” Derfor forlader vi tit og gerne skolens område for at gå på opdagelse i byen eller ude i naturen. Hertil holder vi det gamle ordsprog i hævd: “Der findes intet dårlig vejr, kun utilstrækkelig påklædning.”

Hvert år tager alle børn på lejrskole. Jo ældre børnene bliver, desto længere tid er de undervejs.

Fra og med sjette klasse kommer alle elever i praktik en gang om året, f.esk i et firma eller en social organisation. I sjette klasse er de der kun i tre dage, i de senere klasser øges tidsrummet til to uger per gang. Fra syvende klasse af kan dette praktikum også afholdes i udlandet.

Internationalisiering

I mellemskolen får eleverne rigelig mulighed for at indgå kontakt med jævnaldrende fra andre lande – og endda i andre lande. Skolen besøges af elever fra udlandet og vores elever tager selv afsted for at skabe og pleje forbindelser udenfor Tyskland.

Sådanne besøg udgør en del af Maria Montessoris filosofi. I hendes samlede værker “Fra barndom til ungdom” skriver hun: “Vi anser det for en god idé, at sende børn i denne alder på elevudveksling til andre lande. (...) De må lære verden at kende og at orientere sig i den.” Montessoristiftelsen, som vi arbejder indenfor lægger vægt på internationalisering. Vi kombinerer Fredsopdragelse med Motessoris program for mellemskolen.

Tage ansvar

Børnene og de unge lærer hos os, at vi alle er del af et stort fællesskab. Vores elever gøres fra starten af medansvarlig for orden og renlighed på skolen. Fra syvende klasse af engagerer de sig hver tirsdag i en institution udenfor skolen. Det de lærer her, kunne de aldrig have fået formidlet i undervisningen.