Vores protektor. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte af Danmark.
Undertiden kan drømme blive til virkelighed. En forældres ide om, at man kunne forhøre sig på den danske ambassade, om der i kongehuset var interesse for en protektion muliggjorde Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes engagement i DSG.
Prinsessen overtager protektionen.
Siden 2015 hører vi under protektoratet af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte af Danmark. Dengang aflagde hun DSG sit første officielle besøg. Straks stod det klart, hvor godt hun passede til skolen. Prinsessen kunne snakke med alle elever på deres sprog. Prinsessen er søster til den danske dronning, hendes mor var svensk, og selv bor hun i Tyskland (Berleburg ved Frankfurt).
Siden sit første besøg er Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte forblevet i jævnlig kontakt med os, og følger interesseret udviklingen af den Deutsch Skandinavische Gemeinschaftsschule, som hun kærligt kalder "vores skole".
Til åbningen af det digitale "MakerSpace" i maj 2019 var hun æresgæst, og viste sig at være begejstret for forbindelsen af den moderne teknik og håndværk. "Vi må forberede børnene på en fremtid, som vi slet ikke kender i dag" forklarede hun. Noget ganske andet fandt Prinsesse Benedikte dog endnu vigtigere: "Man lærer bedst, når man har det sjovt".